Bine babysvøb og -tæppe, strikkeopskrift
Et svøb eller et tæppe er uundværligt til det lille nyfødte barn * Her er en meget smuk model strikket i forskudt rib med kanter i det fineste hulmønster * Den eneste forskel på de to udgaver er størrelsen * Svøbet er kvadratisk og kan bruges til både at svøbe den lille i og til tæppe * Tæppet er rektangulært og ligeså anvendeligt * Om man foretrækker et svøb eller et tæppe må være en smagssag * Begge modeller er strikket i et tyndt garn, halvt uld og halvt bomuld, så det er blødt og let men alligevel lunt og varmende * Modellerne kan også strikkes helt i uld, hvis man foretrækker det – se under alternative garnforslag * Mål: Svøb: 90 x 90 cm. Tæppe: 65 x 85 cm. * Materialer: Coast garn, 55% lammeuld + 45% bomuld, 700 m pr. 100 g. * Rundpinde 80 cm. nr. 2½ og 3. * Garnforbrug: Svøb: ca. 225 g. Tæppe: ca. 150 g. * Andre garner kan selvfølgelig bruges, blot strikkefastheden overholdes * Garnforbruget kan være anderledes ved brug af andre garner, da garnets løbelængde kan være forskellig * Modellernes udtryk kan også ændre sig ved brug af tyndere eller tykkere garn * Alternative garnvalg: Blackhill CottonWool Fine, 50 % merinould og 50 % bomuld, 350 m. pr. 50 g. Hjertegarn Organic 350, 55% organic merino wool, 45 % organic cotton, 350 m pr. 50 g. Ellen, Permin, 55% uld + 45% bomuld, 350 m. pr. 50 g. Noble Geelong/Cashmire, 95% geelong uld og 5 % cashmire, 333 m. pr. 50 g. Navia Uno, 100 % uld, 350 m. pr. 50 g. * Strikkefasthed: strikkeprøven laves i glatstrik, da ribmønsteret er elastisk og derfor svært at måle nøjagtigt på. 29 m og 40 pinde = 10 x 10 cm. * Opskriften sendes med e-mail som en pdf-fil *
40,00 DKK